Opskrift og baggrundsviden om vandkefir
Selvom vi her på siden har vores hovedfokus på kombucha, så er der også andre fermenterede fødevare som vi synes er spændende. En af dem er vandkefir, som vi ofte laver derhjemme, som supplement til vores relativt store forbrug af den fermenterede te (køb kombucha her). I denne blog artikel kan du læse om:
- Hvad er vandkefir?
- Hvad er forskellen på mælke- og vandkefir?
- Hvad er forskellen på kombucha og vandkefir?
- Hvad er kefirgryn og hvordan opbevares de?
- Opskrift på kefir
- Variationsmuligheder med kefir
- 2. fermentering og kefir?
Hvad er vandkefir?
Vandkefir er en fermenteret læskedrik, som smagsmæssigt har en god balance mellem syre og sødme. Under fermenteringen, som laves af gær og bakterier dannes der let brus og forskellige naturlige smagsstoffer som organismerne producerer udfra sukker.
Hvad er forskellen på mælke- og vandkefir?
Du har måske hørt om mælkekefir, og tænker på om det mon er det samme som vandkefir? Det er det ikke. Mælkekefir er som navnet indikerer produceret på mælkeprodukter. Det er vandkefir ikke. Smagsmæssigt er mælkekefir lidt mere cremet end vandkefir, som har et lidt lettere udtryk. Super lækkert på en varm sommerdag eller efter en omgang motion.
Hvad er forskellen på kombucha og vandkefir?
Kombucha og kefir er på en gang helt forskellige og meget end. Kombucha laves på baggrund af en SCOBY mens kefir laves på kefirgryn. Helt forskellige men alligevel lidt ens, da begge er symbiotiske kulturer af gær og bakterier. Produkterne har også det til fælles, at de er fermenterede og skal stå i adskillige dage, inden de er færdige til at blive drukket. Se fx vores kombucha opskrift, for også at lære lidt om dette.
Hvad er kefirgryn og hvordan opbevares de?
Du kan se hvordan kefirgryn ser ud på billedet nedenfor. Grynene indeholder de gær og de bakterier, som laver fermenteringen af din vandkefir. Vil du selv prøve at lave vandkefir en dag, så skal du først have fat i nogle af disse gryn. Dem kan du enten købe på internettet eller få gratis af andre kefir bryggere. Det er sådan at grynene formerer sig under fermenteringsprocessen, og mange bryggere har derfor ret store mængder overskydende kefir gryn, som de giver væk ganske gratis. Et godt udgangspunkt for din søgen er facebook siden for kombucha og kefir fermentering. Her udveksles der flittigt fermenteringskulturer mellem folk.
Opskrift på vandkefir
AuthorHeleneBring 250 mL vand i kog og tilføj dit sukker. Rør rundt til det er opløst.
Hæld de sidste 750 mL vand i, for at køle væsken ned.
Når sukkervandet har nået stuetemperatur, så tilføjer du kefirgryn, figen og den halve citron.
Dæk fermenteringsbeholderen med et viskestykke el. lign. og lad fermenteringen stå i 24 til 72 timer.
Når fermenteringen er færdig (du smager undervejs), hælder du væsken igennem en si. Kasser citron og figen. Gem kefirgrynene til næste fermentering. Grynene kan opbevares i op til 3 måneder i sukkervand i køleskabet.
Din kefir er nu klar til at blive drukket. Alternativt kan du fortsætte med en 2. fermentering, som du kan læse lidt mere om nedenfor.
Ingredients
Directions
Bring 250 mL vand i kog og tilføj dit sukker. Rør rundt til det er opløst.
Hæld de sidste 750 mL vand i, for at køle væsken ned.
Når sukkervandet har nået stuetemperatur, så tilføjer du kefirgryn, figen og den halve citron.
Dæk fermenteringsbeholderen med et viskestykke el. lign. og lad fermenteringen stå i 24 til 72 timer.
Når fermenteringen er færdig (du smager undervejs), hælder du væsken igennem en si. Kasser citron og figen. Gem kefirgrynene til næste fermentering. Grynene kan opbevares i op til 3 måneder i sukkervand i køleskabet.
Din kefir er nu klar til at blive drukket. Alternativt kan du fortsætte med en 2. fermentering, som du kan læse lidt mere om nedenfor.
2. fermentering og vandkefir?
Ligesom med kombucha, så kan du fortsætte din kefir fermentering med den såkaldte 2. fermentering. Her tilsætter du en smagsgiver i form af fx frugtsaft. Fyld en flaske 80% med kefir. Fyld derefter op med 10% frugtsaft. Efterlad lidt plads til luft i toppen. Luk derefter flasken og stil den i køleskabet. Fra dette punkt dannes der brus i flasken. Dette kan ske mere eller mindre hurtigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at din flaske risikerer at sprænge, hvis der kommer for højt tryk i flasken. Vi anbefaler, at du starter med at eksperimentere i plastikflasker. Her kan du se, at flaskerne begynder at bule ud, hvis trykket i dem bliver for højt. Når du har prøvet det mange gange, og føler du har styr på processen, så kan du skifte til glasflasker. Når du åbner din kefir, så gør det over vasken. Det kan godt være lidt uforudsigeligt, hvor meget brus der er kommet i drikken. For mange er det en del af charmen. God brygning!
