Hard kombucha: kombucha men med alkohol

Del dette indlæg

Hard Kombucha: Kombucha med alkohol

Kombucha er en frisk og syrlig læskedrik med en flere tusind år lang historie, som de fleste mener startede i Østen. Traditionelt er kombucha en frisk og syrlig drik med et lavt alkoholniveau på under 0,5%. Det er da også kombinationen af disse ting, som over de senere år, specielt internationalt, har gjort kombucha til en meget populær drik. Du kender det sikkert selv. Engang imellem er det bare rart, med drikke som smagsmæssigt ikke er domineret af sødme, og som ikke indeholder alkohol. Hard kombuchas smag er ligesom traditionel kombucha ikke domineret af sødme. Til gengæld indeholder hard kombucha alkohol. Drikken er oprineligt udviklet til de mange kombucha drikkere, som med tilvendingen til kombuchas smag, kom til at savne en lignende mulighed, når det engang imellem var tid til at nyde alkohol. I byen, på solterassen eller bare i venners gode selskab.

 

Hvad er Hard Kombucha?

Som nævnt ovenfor, så er hard kombucha på mange måder ligesom almindelig kombucha. Blot med ekstra alkohol. Den ekstra alkohol har en rigtigt god effekt på smagen. Som vi kender det fra fx vin og øl, så gør alkoholen ofte lidt ekstra for smagsoplevelsen. Du vil typisk opleve en denne slags kombucha som værende mere fyldig da alkohol helt generelt påvirker den fornemmelse en væske giver i munden. Denne effekt er meget svær at efterligne på anden måde. Overvejer du selv at kaste dig ud i at brygge din helt egen kombucha med alkohol? Så er det faktisk overraskende simpelt. Og ja, til dette skal du også bruge en SCOBY. Find din opskrift på hard kombucha længere ned i blog indlægget.

 

Vores bud: Boozy Kombucha

Over det seneste år, har vi selv produceret og solgt hard kombucha; Boozy Kombucha. Produkterne har kun været tilgængelige på fustage på steder som Bremen Teater og Hotel Cecil. Som noget helt nyt, så er de dog nu ved at være klar på flaske. Produkterne er baseret på vores traditionelle kombuchaer. Blot med ca 5% alkohol og med forskellige tilsatte bær. Den ene med stikkelsbær og den anden med røde druer. Overvej en tur ind på webshoppen. Vi lover, at du vil blive positivt overrasket over hard kombucha.

 

Lav din egen hard kombucha

Udgangspunktet for enhver hard kombucha er en helt traditionel kombucha opskrift. Vi foreslår at du starter ud med vores. Når din kombucha er færdig, følger en række nye skridt, før du kan nyde din helt egen hjemmelavede kombucha med alkohol.

  1. Overfør din kombucha til et kar, som kan lukkes med gærlås. Alternativt kan du bruge en flaske. Det vigtige er tilgængeligheden af ilt. Eller rettere den manglende tilgængelighed af ilt. Under en traditionel kombucha fermentering, så er der åbent for luft. Ilten i luften bruges til at omdanne alkohol til syrer.
    Hvis man ønsker at lave hard kombucha, så er det altså denne proces, som skal forhindres. Ligeledes er det vigtigt at sikre, at din base kombucha indeholder en vis mængde sukker. Denne er nemlig kilden, som gæren bruger til at danne alkohol.
  2. Vær opmærksom på opbygningen af tryk. Sørg for at bruge et system, som kan lukke overtryk ud. Alternativt kan du jævnligt åbne systemet, så trykket kan lukkes ud.
  3. Til sidst flasker du din hard kombucha. Overvej at lade den danne en smule brus. Igen i dette tilfælde er det dog vigtigt at undgå overtryk i flaskerne. Overvej evt. at bruge en plastikflaske. Glasflasker sprænger uden varsel – plasticflasker buler ud som advarsel.

Dyk ned i vores andre indlæg