Opskrift på greenie med havtorn kombucha
Mange starter dagen med en lækker og nærringsrig smoothie. Det gør vi også tit. Faktisk kan du finde adskillige opskrifter her på siden. Ofte går vi dog også greeniens vej. En greenie med havtorn kombucha er noget nær den bedste start på dagen. Men hvad er en greenie egentligt? Er du stødt på ordet før? En greenine er dybest set en smoothie, hvori en meget stor del af indholdet er grøntsager i stedet for frugt. I forhold til en smoothie indeholder en greenie derfor typisk mindre let omsætligt sukker og flere fibre. Mange kender sikkert sundhedsstyrelsens råd om 6 stykker grønt. Mange forbinder dette med frugt. Det er ikke tilfældet. Derimod skal de 6 stykker gerne udgøres af et 50/50 mix af frugt og grønt. En greenie er en god vej til delivist at opfylde det daglige mål om begge dele.
Gode ingredienser til din greenie
Med greenies er det egentligt mest fantasien, som sætter grænsen. Ikke desto mindre er nogle ingredienser mere velegnede end andre. Til den flotte grønne farve anbefaler vi ingredienser som:
- Broccoli
- Avokado
- Spinat
Dertil kommer tit forskellige frugter, som kan bidrage med lidt balancerende sødme. Eksempler på dette kunne være:
- Banan
- Mango
- Ananas
Der skal tilføjes væske:
- Vand
- Plantemælk
Og til sidst kan man vælge at tilføje smagsgivere som fx:
- Ingefær
- Chili
- Kanel
- Vanilje
Opskriften nedenfor er vores favoritkombination til en greenie. Står du og mangler kombuchaen til denne greenie, så kan du købe kombucha her.
Opskrift
- 1 dl havtorn kombucha
- 1 kugle frossen spinat
- 1 frossen banan
- 1 dl frossen broccoli
Bland det hele, og giv det så en ordentlig tur på blenderen. Her kan man nogle gange støde på mixe problemer. Mange små blendere har ikke motoren til at trække fx frossen spinat eller broccoli med rundt. Resultatet er nogle gange lidt frustration over lang blendetid. Vi kan kraftigt anbefale blenderne fra Vitamix. Selv de mindste modeller blender med lethed en greenie til din morgenmad.