VORES PRODUKTER

Vores produkter inkluderer serierne:
– Nordisk Kombucha
– Nordiske Sodavand
– Kaffe kombucha. 

De to serier er rettet med forskellige målgrupper idet deres syre-sødme balance er forskellige. 
Vores kombuchaer er en anelse mere syrlige end sodavandene, som dog kun indeholder ca. halvdelen af den sukker du f.eks. kan finde i en Coca Cola. Fælles for produkterne er, at de er helt naturlige; ingen kunstige aromastoffer, syrningsmidler, konserveringsmidler eller farvestoffer. Det er kort sagt ren natur på flaske. Udover Nordisk Kombucha og Nordisk sodavand har vi også en kaffekombucha, som måske kunne være en spændende tilføjelse til Jeres kaffeselektion.

Nordisk kombucha - citronverbena
Nordisk Kombucha

Nordisk kombucha

Kombucha er en fermenteret læskedrik, som traditionelt set laves på te.  Vil du vide mere om hvad kombucha egentlig er, så kan du læse mere her

I stedet for den traditionelle te bruger vi nordiske urter og blomster som hvidtjørnblomst, hindbærblade og løvefod. Hvorfor sejle te på tværs af jorden, når vi har så mange vidunderlige råmaterialer i egen baghaven?! Serien Nordisk Kombucha består af 5 smage:  citronverbena, havtorn, aronia, humle og sur kirsebær. Alle smage er friske og syrlige og er ideele til de mange, som synes at traditionelle sodavand smagsmæssigt er lidt for søde. Netop på grund af den lidt mindre søde smag, så ser vi også ofte Nordisk Kombucha kombineret med mad.

Udover smagen adskiller Nordisk Kombucha sig fra traditionelle sodavand ved at være upasteuriseret. Under fermenteringen produceres der eddike- og mælkesyrebakterier, som derfor stadig er friske i drikken. Grundet dette indhold, så skal Nordisk Kombucha altid opbevares på køl. Gør man ikke dette, så fortsætter fermenteringen i flasken, og det er ikke en god ide.

Havtorn Kombucha

Nordisk Kombucha! Brygget på økologisk hvidtjørnblomst -og havtornbær. Denne kombucha smager let syrligt med et juice-agtig præg og med lette noter af appelsin. Passer godt til morgenbordet og desuden rigtig go’ til ost. Husk at vende den let for at få frugtkødet fordelt i flasken. Serveres iskold i et vinglas. Håndbrygget.

Hindbær Kombucha

Nordisk Kombucha! Brygget på økologiske hindbærblade, humleblomst og hindbær. Vores sødeste kombucha, med let syrlig smag fører den tankerne over på smagen af ægte friskplukket hindbær. Den ægte hindbær smag. Hindbærbladene forstærker den friske smag af ren natur. Serveres iskold i et vinglas. Håndbrygget.

Aronia kombucha

Nordisk Kombucha! Brygget på økologisk løvefod (urt), humleblomst og aroniabær. Den smager som duften af våd skov. Vores mest vinøse kombucha, med en kompliceret smagsprofil. Ideel til ost, fed mad eller som alternativ til alkohol. Serveres iskold i et vinglas.  Håndbrygget.

Humle Kombucha

Nordisk Kombucha! Brygget på de bedste humleblomster. Du kender måske smagen af en IPA som er fyldt med humle. Måske kender du smagen af humle fra helt almindelige øl. Når humle gennemgår fermenteringsprocessen ændres smagen og andre smagsnoter træder frem. Denne smager let syrligt, en smule bittert og er fyldt med citrusnoter. Lækker som alternativ til alkohol og god til mad. Serveres iskold i et vinglas. Håndbrygget.

Citronverbena Kombucha

Nordisk Kombucha! Brygget på økologisk citronverbena, morgenfrue og humleblomst. Kender du endnu ikke urten: Citronverbena, så er det på tide. Det er nordens svar på citron, da den skønne urt smager kraftigt af citronskal. Smagen er let syrlig og YDERST frisk. Perfekt til en kombucha-jomfru. Serveres iskold i et vinglas.   Håndbrygget.

Nordiske sodavand

Nordiske sodavand består foreløbig af 2 varianter; Urtebrus og Hybenbobler. Drikkene indeholder 6% sukker og er dermed lidt sødere end Nordisk Kombucha, men indeholder stadig væsentligt mindre sukker end fx Coca Cola, som indeholder 11%. De Nordiske sodavand er produceret på en te-base. Sammensætningen af denne te kan ses på etikettens forside, som viser alle ingredienserne.  

Nordiske sodavand består foreløbig af 2 varianter; Urtebrus og Hybenbobler. I Urtebrus som ses her er det morgenfrue, citronverbena, humle, vild timian, hvidtjørnblomst og humle. 

Efter færdig blanding af te basen syrnes denne med kombucha. Derefter hældes drikken på flaske, tilsættes kulsyre og pasteuriseres for at muliggøre opbevaring udenfor køl. Ligesom Nordisk Kombucha er der ingen spor af kunstige aromastoffer, syrningsmidler, farvestoffer eller konserveringsmidler i de nordiske sodavand.


UrteBrus

Urtebrus er vores luksus helse sodavand. Den er brygget med ægte økologiske urter og blomster som kan vokse i den nordiske natur: citronverbena, hvidtjørnblomst, morgenfrue, humle, kamilleblomst og vild timian. Smagen er mild og frisk. Serveres iskold i et vinglas. Håndbrygget.


Hybenbobler

Hybenbobler er vores luksus helse sodavand. Brygget med: økologiske hybenskaller, sur-kirsebær, rosenblade, hvidtjørnblomster og kamilleblomster. Med den lækre rosé farve kan den sagtens erstatte et glas rosé hvis du vil skære ned på alkohol. Serveres iskold i et vinglas. Håndbrygget. 

Kaffekombucha

Kaffe kombucha

Kaffekombucha?! Hvad er det for noget?!
En kaffekombucha laves ligesom en traditionel kombucha i en fermenteringsprocess. Modsat den traditionelle process som laves på en te base, så laves kaffekombucha udelukkende på kaffe. Resultatet er en frisk, boblende og syrlig kaffeoplevelse. 

Vores kaffekombucha laves i samarbejde med Clever Coffee, som har udvalgt bønnen Suke Quito specielt til dette formål. Suke Quito er en meget lyst ristet bønne. Denne forarbejdningsmetode giver en frugtig kaffe. Det smages tydligt i kaffekombuchaen, som har klare noter af fersken og bergamotte. Er du til traditionel Gevalia kaffe, så er denne kaffekombucha nok en lidt for stor mundfuld. Er du derimod til specialkaffer med lys risteprofil, så er kaffekombuchaen næsten helt sikkert noget for dig!