SCOBY

11 tips for bedre kombucha bryg med din opskrift

Når du har fundet en kombucha opskrift, og lavet dit produkt nogle gange, så begynder der efterhånden at dukke spørgsmål op. Her hjælper vi dig ved at besvare nogle af disse, så du kan tilpasse din kombucha opskrift til lige præcist dine behov. Når man mestre det, så er der ikke noget meget bedre en hjemmelavet kombucha!

 

Tip 1: Hvor meget startervæske skal jeg bruge og hvorfor?

Der findes et utal af opskrifter på hjemmelavet kombucha og indholdet af alle ingredienser kan variere meget. Det er dog meget vigtigt at indholdet af startevæske ikke bliver for lavt. Finder du en opskrift med under 10% startervæske, så er det tid til at tænke sig om. Du risikerer nemlig at pH i dit bryg ikke bliver lav nok fra starten. Dermed bliver det muligt for skadelige bakterier at gro i dit bryg. Det vil du typisk se som mug. Enhver kombuchabryggers mareridt. Kan man så se mug selvom man bruger 10% startervæske? I princippet ja, hvis din startervæske ikke er sur nok. Vælger du at bruge mere end 10% startervæske, vil du typisk se at din fermentering går en anelse hurtigere.

 

Tip 2: Kan man brygge kombucha i en kontinuert proces?

Ja, det kan man faktisk godt. Efter at have tappet noget af dit bryg, kan du fylde op igen med en ny gang sød, kold te.

 

Tip 3: Hvordan opretter man et SCOBY hotel?

Hver eneste gang man laver en ny kombucha fermentering kommer der en ny SCOBY ovenpå den gamle. Det er skønt fordi man på den måde kan sikkerhedskopiere sin SCOBY. Derudover kan man lave flere batches, jo flere SCOBYer man har. Og kan man egentligt nogensinde få for meget kombucha? Ekstra SCOBYer kan opbevares i et såkaldt SCOBY hotel. Sådan et laver man ved at putte sine ekstra SCOBYer i et rengjort kar. Derefter fylder man karret op med kombucha. Hvis nødvendigt kan man eventuelt spæde til med sød te, indtil alle SCOBYer er dækket helt med væske. SCOBY hotellet skal opbevares mørkt og ved almindelig stuetemperatur. Du må ikke opbevare dit SCOBY hotel på køl, da du så risikerer at skade nogle af gær og bakteriestammerne. Husk at spæde til med frisk kombucha eller sød te, så dine SCOBYer har noget at leve af. Så længe SCOBYen ikke tører ud, så er det fint at fodre den ca 1 gang om måneden.

Tip 4: Skal jeg dække mit SCOBY hotel med klæde eller låg?

Man kan dække sit SCOBY hotel med både klæde og låg. Resultatet bliver dog lidt forskelligt. Et SCOBY hotel som er dækket med låg er mindre aktivt når man igen tager en SCOBY derfra i brug. Når man får startet det op igen har det typisk en relativt højere bakterieaktivitet end hvad man ville have set fra et klæde dækket SCOBY hotel. Sidst men ikke mindst vil man i et SCOBY hotel dækket med låg typisk ikke se vækst af endnu en ny SCOBY.

Tip 5: Kan jeg påvirke balancen mellem gær og bakterier i min SCOBY?

Ja, det kan man godt. Vil du gerne have mere gær aktivitet i dit bryg kan du bruge ”bunden” af dit tidligere bryg som startervæske. Her er der typisk et højere indhold af gær. Alternativt kan du lave din fermentering ved forholdsvist høj temperatur (25 – 30 C). Har du den modsatte udfordring med for stort indhold af gær, så gør du det modsatte: Brug ”toppen” af dit tidligere bryg som startervæske eller lav din fermentering ved lavere temperatur. Læs mere om dette emne her.

medbrus

 

Tip 6: Hvordan kan man undersøge om et bryg er færdigt?

Ingen kombucha opskrift fortæller hvornår fermenteringen er færdig, for det varierer efter omgivelserne. Der er kun en ting at gøre. Du skal smage på dit bryg. Har det ramt den rigtige balance mellem syre og sødme? Hvis den stadig er for sød til din smag, så fermenterer du videre. Hvis den er for sur, så har den stået for længe. Det handler alt sammen om balance; om at stoppe fermenteringen på det rigtige tidspunkt. Fordelen ved hjemmelavet kombucha er at du bestemmet hvornår det er.

Tip 7: Kan jeg brygge kombucha uden en SCOBY?

Ja, det kan man faktisk godt. I en typisk kombucha opskrift lægges der meget vægt på SCOBYen, men du kan faktisk klare dig med en god startervæske. Denne indeholder de samme bakterie og gærtyper som den SCOBY som har lavet den.

Tip 8: Kan man vaske sin SCOBY?

Ja, det kan man godt. Det kan specielt være en god ide hvis der er store klynger af mørke gærtråde på din SCOBY. Du skal dog være klar over at en vask under den kolde hane næsten uundgåeligt vil føre til at du mister nogle af de gode gær og bakterie organismer.

 

Tip 9: Der er behåret sort, grøn, rød eller orange mug på min SCOBY. Hvad gør jeg?

Hvis der er mug af nogen art i din kombucha eller på din SCOBY skal du smide SCOBYen og dit kombucha bryg ud. Indtag af kombucha med vækst af uønskede organismer kan være sundhedsskadeligt!

Tip 10: Min kombucha ikke ændret smag efter flere dages fermentering, SCOBYen ligger på bunden, og pH er stadig høj. Hvad sker der?

Din SCOBY er sandsynligvis kommet i dit bryg ved for høj temperatur. Den er derfor afgået ved døden. Selv den bedste SCOBY er det ikke værd at eksperimentere med dit og familiens/vennernes helbred for. Smid dit bryg og din SCOBY ud og start forfra. Du kan finde en ny SCOBY her

 

Tip 11: Kan man bruge kombucha til andet end at drikke det?

Ja, det kan man bestemt! Kombucha er fremragende som ingrediens i mange forskellige retter og drikke. Brug for eksempel kombucha i drinks, i chia grød eller i en smoothie bowl.

 

Tip 12: Kan man lave kombucha uden brug af te?

Ja, det kan man sagtens. Ingen af vores forskellige kombuchaer indeholder te. Du kan læse mere om det her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *