Kombucha er en let brusende, syrlig drik, med et lavt sukkerindhold, som er produceret ved fermentering. Drikken kan tilsmages med mange forskellige frugter, bær og krydderier. På den måde kan man skabe sine helt egne unikke smage, som passer til mad, til drinks eller måske bare til at slukke tørsten i solen. 

Man laver kombucha ved at fermentere en sukkerholdig te. Processen tager typisk fra 6 til 10 dage. Efter fermenteringen kan man vælge at tilføre forskellige smagsgivere. Gøres dette i et lukket system, så kan der dannes brus i drikken. Hvis man forsøger dette, er det vigtigt at være opmærksom på, ofte at lukke lidt kulsyre ud. Læs mere om hvordan du laver din egen kombucha ved at følge dette link. 

Kombucha tilskrives mange sundhedseffekter. Af disse er en positiv effekt på fordøjelsen den mest udbredte. Der findes dog, så vidt vi ved, ikke nogen systematiske videnskabelige studier, som beviser denne effekt. Som minimum kan man dog med sikkerhed sige, at kombucha indeholder ganske lidt sukker i forhold til sodavand og juice. Det er i sig selv et godt argument for at drikke kombucha. Du kan læse meget mere om kombucha og sundhed, i vores artikel med 3 gode argumenter for at drikke kombucha.

Kombucha indeholder restsukker fra fermenteringen. Typisk er indholdet fra 2 – 5% hvilket er markant mindre end hvad man finder i traditionelle sodavand, som indeholder 9 – 13% sukker.

Kombucha indeholder typisk mindre end 0,5% alkohol, hvilket svarer til et hvedebrød eller moden frugt. Du kan dog også få såkaldte hard kombuchas og boozy kombuchas, som indeholder væsentligt mere alkohol.

Andre fermenterede drikke som fx vin og øl indeholder langt mere alkohol end kombucha. Kombuchas lave indhold af alkohol skyldes at fermenteringen laves af både gær og bakterier. Gæren laver alkohol og kulsyre, mens bakterierne bruger alkoholen til at danne organiske syrer.

Kombucha kan laves med mange forskellige urter og blade. Hos Nordisk Kombucha bruger vi ikke te i nogle af vores produkter – og det virker alligevel ganske fint. Kunsten er at finde de rette doseringer af forskellige urter. For os er noget af det sjoveste ved kombucha, at indsamle råvarer i naturen. Prøv at gå ud og find dine egne hindbærblade, lidt hvidtjørnblomst eller noget helt andet. En kombucha baseret på råvarer man selv har indsamlet, smager bare lidt bedre! Tryk HER, så bliver du ført hen til en basis opskrift på Kombucha. 

Kombucha kan købes i de fleste helsekostbutikker, i økologiske supermarkeder og på udvalgte caféer. Derudover forhandler nogle butikker i kæder som Irma, nogle få af de lidt mere udbredte kombucha mærker. Kombucha findes også på nogle restauranters alkoholfrie menu. Du kan også finde dem HER på vores webshop

En SCOBY er en symbiotisk kultur af bakterier og gær. Det er denne sammensætning af organismer som fermenterer en kombucha. Mange af bakterie- og gærorganismerne går igen fra SCOBY til SCOBY. Der er dog også nogle som ikke findes i alle SCOBYer. Det er en af årsagerne til, at den samme kombucha fermentering med to forskellige SCOBYer, ikke altid resulterer i helt samme smag.

En upasteuriseret kombucha indeholder masser af levende bakterier og gær. De har dog ikke noget med mug at gøre. Mug hører ikke hjemme i kombucha. Hvis man alligevel ser det i sit hjemmebryg, skal kombuchaen smides ud. Mug er sundhedsskadeligt.

Kombucha har typisk en pH på 2.8 til 3.5. Det er faktisk ikke surere end de fleste sodavand. Opfattelsen af kombucha som et specielt syrligt produkt stammer i stedet fra det lave sukkerindhold, som gør den syrlige smag mere fremtrædende.

Hvor længe en kombucha skal fermenters afhænger helt af hvad man godt kan lide. Fra det øjeblik fermenteringen starter falder sukkerindholdet, mens bl.a. indholdet af organiske syrer som eddikesyre stiger. Det er op til hver enkelt at finde den balance, som man bedst kan lide. Vores produkter fermenterer typisk fra 7 – 10 dage ved 25 ⁰C.

Kombucha indeholder alkohol fordi gærorganismerne konverterer sukkeret dertil. Grunden til at alkoholindholdet alligevel er så lavt, er at nogle af bakterierne i fermenteringen oxiderer alkoholen videre til organiske syrer.

Bundfaldet i en kombucha består som oftest af gær. Finder man noget som flyder rundt i sin kombucha, så det har typisk samme sammensætning som den SCOBY, der er brugt til at lave kombuchaen. Det er et kvalitetsstempel, som viser at den kombucha man har i hånden, rent faktisk ikke er pasteuriseret.

En af de meste udbredte historier er at kombuchas navn stammer fra den koreanske doktor Kombu. Han kurerede den japanske kejser Ingyo maveonde med en te (cha på japansk). Man tror altså at kombucha er en sammentrækning af lægens navn (Kombu) og te (cha). Du kan finde en længere artikel om kombuchas kulturhistorie her.

Kombucha laves i en fermenteringsproces hvor levende gær og bakterier omdanner sukker til diverse smagsstoffer. Efter endt produktion er organismerne stadig i live. Nogle producenter vælger at pasteurisere deres kombucha. Dette forlænger holdbarheden og giver et mere ensartet produkt. Desværre dræber det også alle de gode levende bakterier. Hold derfor altid øje om kombucha i en butik er pasteuriseret eller ej. 

Mange brygger kombucha derhjemme. Følg fx dette link og få en basisopskrift med en lille video som viser hvordan det kan gøres.

En af de meste udbredte historier er at kombuchas navn stammer fra den koreanske doktor Kombu. Han kurerede den japanske kejser Ingyo maveonde med en te (cha på japansk). Man tror altså at kombucha er en sammentrækning af lægens navn (Kombu) og te (cha). Du kan finde en længere artikel om kombuchas kulturhistorie her.

Cocktails med kombucha er en af de helt store nye trends! Eksperimenter med det selv, eller klik på dette link og scroll ned i bunden til verdens bedste Kombucha drinks.