Nordisk Kombucha

Del dette indlæg

Du har fundet ud af, at du elsker kombucha, men skal du lave det selv, eller vil du købe er færdigt produkt? Her kan du danne dig et overblik over de forskellige danske kombucha brands. Vi deler et basisinformation om hverenkelt og peger dig også i retning af, hvor du kan købe de forskellige produkter.

 

Nordisk Kombucha

Nordisk Kombucha er vores eget brand. I modsætning til de fleste andre kombuchaer, så er Nordisk Kombucha ikke fermenteret på te. I stedet for bruger vi urter, blomster og blade fra den nordiske natur. Eksempler på dette er fx hindbærblade, hvidtjørnblomst og løvefod. Vil du købe Nordisk Kombucha, så kig på vores webshop. Derudover findes Nordisk Kombucha typisk på caféer, i restauranter og på luksushoteller. Drikkene er velegnede for sig selv eller til mad. Selv foretrækker vi vores kombucha, som en erstatning for sodavand eller forskellige alkoholiske drikke.

 

Bornholms Kombucha

Bornholms Kombucha brygges som navnet indikerer på Bornholm. Det letteste sted at købe Bornholms Kombucha er hos 7-Eleven. Derudover kan du finde Bornholm Kombucha rigtigt mange steder på deres hjemø og i københavns området. Prøv fx at besøge Kihoskh, som altid har et stort udvalg i deres køleskab.

 

Kombucha Time

Julie er kvinden bag Kombucha Time, som startede op ved siden af hendes studie på gymnasiet. Kombucha Time er baseret på te og findes i tre varianter. Kombucha Time er mest udbredt på Sjælland og kan fx findes i Torvehallerne og i en del Meny butikker.

 

LÆSK

LÆSK er Danmarks største kombucha brand. De laver 6 varianter, som alle er baserede på te. I modsætning til produkterne ovenfor, så sælges LÆSK på dåser. Som det største danske kombucha brand, så er LÆSK også den letteste at finde. Du har fx gode muligheder for at finde en dåse LÆSK i 7-Eleven, hos Lagkagehuset og i Irma.

 

Wuam

Wuam kombucha er et af de nyere skud på stammen. Deres produkter sælges ligesom LÆSK på dåse. Modsat de andre produkter her på siden, så er wuam en Jun Kombucha baseret på honning. Det giver en lidt anderledes smag ift. mange af de andre kombuchaer. Køb fx Wuam Jun Kombucha hos Kihoskh på Vesterbro.

 

Københavns Kombucha

Denne producent har fokus på kombucha i større flasker. Københavns Kombucha findes på champagne flasker. Du kan typisk finde drikken på restauranter, i bottleshops og hos Irma.

Dyk ned i vores andre indlæg